Hvem er vi og hvad kan du forvente?

Hvem er vi?

SilkeborgMultiservice er et hobby-firma, vi – Noah, Asger og Carl – har startet sammen. Vi er 15 og 16 år og vi bruger meget af vores fritid på hobby-firmaet, hvor vi laver alle slags services, fra havearbejde til vinduespudsning. Udover at arbejde elsker vi at spille fodbold sammen, og det giver os en god balance mellem arbejde, skole og fritid. Vi er stolte af at drive vores eget hobby-firma og vise, hvad vi kan.

Hvad kan du forvente?

Hos SilkeborgMultiservice kan I forvente en seriøs indsats og en høj standard i alt, hvad vi laver. Det kan godt være, at vi “kun” er 15-16 år, men vi giver den fuld gas og arbejder hårdt for at levere et resultat, der lever op til jeres forventninger. Vores energi og engagement gør os til et stærkt team, og vi tager hver opgave som en udfordring, vi vil løse på bedste vis! Derudover har vi også 2år erfaring inden for branchen og har hjulpet en stor kundebase med at få deres haver opfrisket og fornyet. Det kan fx være i forbindelse med salg af bolig, eller at man bare vil have frisket haven op til foråret.

Vi håber at høre fra jer 🙂

MVH SilkeborgMultiservice